På grund af helligdagene beder vi om forståelse for en længere leveringstid.

stress-bij-de-kat

Hvordan kan jeg genkende stress hos min kat?

Din kat kan bedst li’ at have kontrol over den situation, den befinder sig i og bryder sig ikke om uforudsigelige begivenheder. Selvfølgelig er uforudsigelige begivenheder ikke helt til at undgå, og derfor kan din kat blive stresset. Stressede katte foretrækker at trække sig tilbage til et roligt sted, i stedet for at vise deres stress. Derfor skal du være ekstra opmærksom på din kats adfærd, så du kan opdage små ændringer i dens adfærd så hurtigt som muligt.

Hvad kan katte blive stresset af?

Nogle katte er mere tilbøjelige til at stresse end andre. Visse omstændigheder kan hurtigt give din kat stress. Herunder har vi sammensat en liste over mulige situationer og begivenheder, der kan gøre din kat stresset.

  • Ingen rolig soveplads
  • Skænderier i omgivelserne (i hjemmet)
  • Separationsangst
  • Kedsomhed
  • Hvis den får straf
  • Nye kæledyr i hjemmet
  • For mange katte i hjemmet
  • At skulle dele mad, vand og/eller kattebakker
  • For lidt plads
  • Flytning eller renovering
  • Rejser/ferie
  • Besøg hos dyrlægen
  • Et nyt familiemedlem
  • Støj, f.eks. tordenvejr og fyrværkeri

Stresssignaler hos katte

Hos en kat der oplever stress, ses ofte uro og øget årvågenhed. Også nedenstående tegn på stress ses ofte:

  • Din kat slikker sig gentagne gange om munden
  • Udvidede pupiller
  • Freeze/krampagtig
  • Hurtig vejrtrækning
  • Løftet forpote
  • Ryster over ryggen
  • Prøver at ryste stressen af sig
  • ’Sover’ med halvåbne øjne
  • Øget reaktion på forskrækkelse
  • Ryster, skælver
  • Gisper/tungen ud af munden
  • Savler
  • Hvæser, knurrer, klynker
  • Gaber
  • Overdrevet miav ‘en
  • Diarré eller opkast
  • Strinter i hjemmet
  • Afføring ved siden af kattebakken
  • Jagter sin egen hale
  • Tygning på egne knurhår, poter, hale
  • Kradser
  • Plukker eller slikker sin pels (forårsager skaldede pletter)
  • Kryber væk, gemmer sig
  • Ødelægger ting
  • Aggressiv over for mennesker eller dyr

Forebyggelse eller reduktion af stress hos katte

Sørg for, at din killing er godt socialiseret: Det betyder, at du mellem den anden og syvende uge af din killings liv giver den masser af stimulerende oplevelser, og at du og eventuelle andre i hjemmet reagerer afslappet. Det giver din killing mulighed for at tilegne sig og opbygge den samme afslappede holdning. Gå altid langsomt til værks! Killinger, der er dårligt socialiserede, får ofte problemer med stress. På den anden side er det heller ikke en garanti for, at din kat aldrig vil opleve stres senere, selvom du tilbyder den stimulerende oplevelser. Selv velsocialiserede katte kan lide af stress, når de står over for større eller uventede forandringer.

Respekter din kats behov: Husk på, at en kat oprindeligt er et solitært dyr. For at finde ud af, om din kat ønsker opmærksomhed, er det bedst selv at lade den tage initiativ til kontakt. At lege sammen, kæle med den og snakke til din kat er ofte noget, som den sætter pris på.

Sørg for, at din kat ikke keder sig: Sørg for et kradsetræ og giv din kat forskellige slags Kattelegetøj, som du kan skifte med regelmæssigt, for at udfordre din kat.

Vær forudsigelig i din reaktion: Hav klare husregler, og vær konsekvent i dine reaktioner på din kats adfærd. Ændr så lidt som muligt i din kats omgivelser. Sørg for så mange daglige rutiner som muligt.

Undgå unødig stress: Giv f.eks. din kat sit eget rum under renovering/ombygning. Giv hver kat sin egen mad- og vandskål, og stil dem ikke tæt på hinanden. Giv din kat mere plads ved hjælp af høje kradsetræer; det giver ekstra plads i højden, hvor din kat kan finde ro. Og det giver dig mere gulvplads.

Tænk nøje over antallet af katte i dit hjem: I et kvarter, hvor der allerede er mange katte, der lever udendørs, kan for mange katte skabe ekstra stress. Indenfor skal hver kat have sin egen madskål, kattebakke osv. og plads til at trække sig tilbage i sit eget territorium.

Hvordan kan jeg behandle stress hos min kat?

Kronisk stress er skadeligt for din kat. Det kan føre til adfærds- og sundhedsproblemer, f.eks. hyppige blæreinfektioner eller skaldede pletter på grund af overdreven slikken. Permanente stressfaktorer, såsom uforudsigelig menneskelig adfærd i dit hjem, for mange katte eller en hund eller en baby i hjemmet, kan gøre, at din kat ikke kan falde til ro.

Du kan finde produkter, der hjælper med at reducere stress hos din kat, her.  

En anden mulighed er er Beaphar CatComfort Diffuser til katte. Dette er et stik, der sættes i en stikkontakt for at sprede beroligende feromoner. Det giver en slags egen katte-duft, som din kat vil føle sig tryg ved. Fordamperen er ideel til stress forårsaget af eksterne faktorer som f.eks. fyrværkeri eller tordenvejr, men også til stress forårsaget af visse faktorer i hjemmet som f.eks. en ny bofælle, en flytning eller en renovering. Duften virker beroligende på din kat og den vil føle sig mere hjemme. Og du kan hermed undgå uønsket adfærd som f.eks. at din kat strinter eller viser aggressiv eller tilbagetrukket adfærd.

Vores specialfoder Royal Canin Expert Calm kattefoder kan også hjælpe med at reducere stress hos din kat. Oplever du, at din kat går stresset gennem livet? Så er det desuden en god idé at spørge din dyrlæge til råds, så du hurtigt kan komme i gang med at løse problemet.


Hold mig opdateret

Du vil modtage én e-mail, når dette produkt er kommet på lager igen.

E-mail
Ugyldig e-mail adress Ugyldig e-mail adress Du ér allerede tilmeldt beskedservice via e-mail, om dette produkt. Noget gik galt
Din e-mailadresse vil ikke blive brugt til andre formål.