På grund af helligdagene beder vi om forståelse for en længere leveringstid.

Fem tips til at forebygge overvægt hos dit kæledyr

Vidste du, at mange hunde og katte lider af overvægt? Ifølge tal fra dyrefoderproducenten Hill's er omkring 56 % af alle hunde og 60 % af alle katte overvægtige. Ofte tager kæledyr gradvist på i vægt og som ejer kan det være svært præcist at bedømme, hvornår vægten begynder at blive et sundhedsproblem. Det er derfor en god idé at begynde at forbygge overvægt; det er trods alt bedre at forebygge end at helbrede. Vi giver dig fem tips til at hjælpe dig i gang med din hunds eller kats vægt.

Tip 1: Lad dit kæledyr få rørt sig


Godt for dig og godt for dit kæledyr! Uanset om du kaster med en bold til din hund eller lader din kat lege med drillepinde, dit kæledyr får rørt sig. Enhver form for motion bidrager til dit kæledyrs gode helbred. Kæledyr som er i god form føler sig mere veltilpasse, reagerer bedre på dig som ejer og på deres omgivelser og har mindre risiko for problemer med helbredet. Leg og aktivitet reducerer desuden stress, også hos katte. Du tror måske, at det er din kats yndlingshobby at sove, men den kan overraske dig. Prøv engang at udfordre den med en drillepind. Så vil din kat helt sikkert vågne op!

Tip 2: Udskift godbidder med legetøj

Vi kan godt li’ at give vores firbenede venner snacks ind imellem. Når de lystrer, eller du bare har lyst til at forkæle dem, er vi hurtige til at give dem en kiks eller en godbid. I stedet kan du også belønne dit kæledyr med legetøj og positiv opmærksomhed. Køb f.eks. et foder-puslespil til din kat eller hund. Det vil holde din kat eller hund aktiv og desuden udfordre den mentalt! Desuden hjælper leg mod depression hos kæledyr. Hunde og katte oplever, lige som mennesker, mere velvære, når de bliver udfordret lidt og når der sker noget omkring dem.

Tip 3: Vælg ansvarlige snacks

Vil du stadig gerne give dit kæledyr noget lækkert? Så er det bedst at fodre med fornuftige godbidder, der er kaloriefattige. Vidste du, at et stykke ost til en hund svarer til et kalorieindtag på halvanden hamburger og op til hele fire hamburgere til en kat? Så pas på med, hvad du deler med dit kæledyr. Men lad os se øjnene, at vi elsker at forkæle vores kære hunde og katte. Det bedste du kan gøre, er at købe snacks, der er egnede til dit kæledyrs daglige energibehov og trivsel.

Hos Brekz har vi f.eks. velsmagende og fornuftige Hill's hundesnacks, såsom Healthy Weight Treats. Vi har også et bredt udvalg af kattesnacks. Bræk eller skær evt. godbidden i mindre stykker. Dit kæledyr bliver nemlig glad for en godbid i ny og næ uanset størrelsen. Når du har givet din hund eller kat en snack, kan du vælge at reducere dens daglige mængde foder lidt den dag.

Tip 4: Vælg det rigtige foder til dit kæledyr

Et godt helbred begynder med det rigtige foder til din hund eller kat. Vælg foderet ud fra dit kæledyrs størrelse, og vær også opmærksom på eventuel overfølsomhed. Der er meget viden om næringsstoffer og sammensætningen af foder til kæledyr og der findes mange specifikke fodertyper. Er din hund eller kat f.eks. følsom over for stress, eller lider dit kæledyr af følsomme led, hvilket gør det sværere at få rørt sig? Se nøje på dit kæledyrs behov og vælg foder, der bidrager til dit kæledyrs sundhed og velvære.

Tip 5: Tørfoder som belønning

Nyder dit kæledyr sin daglige portioner tørfoder? Du kan faktisk godt give dit kæledyr lidt tørfoder som belønning i stedet for en snack. Men det er vigtigt at give den rigtige mængde foder. Se på bagsiden af foderemballagen for information om en passende mængde daglig foder til din hund eller kat. På næringsdiagrammet kan du se, hvor mange gram foder din hund eller kat må få. Hvis du har givet tørfoder som belønning, skal du huske at formindske den daglige portion.

Kontakt din dyrlæge

Er du i tvivl om dit kæledyrs vægt? Så råder vi dig til at gå til dyrlægen. Det skyldes, at overvægt giver dårlig kondition og kan forårsage sundhedsproblemer. Et par ekstra kilo kan gøre en stor forskel. Korrekt og afbalanceret ernæring kan sikre, at du kan have glæde af dit kæledyr i meget længere tid. Sammen med din dyrlæge kan du finde en god løsning, så dit kæledyr bliver ’fit’ og opnår en stabil sund vægt.

Bemærk: Oplysningerne på denne side er generelle råd. Der er ikke to kæledyr, der er ens. Med hensyn til temperament, kropsbygning og sundhed er der store forskelle mellem racer og mellem hunde og katte. Hvis dit kæledyr har helbredsproblemer, skal du kontakte din dyrlæge. Han/hun kan stille en passende diagnose og hjælpe dit kæledyr.


Hold mig opdateret

Du vil modtage én e-mail, når dette produkt er kommet på lager igen.

E-mail
Ugyldig e-mail adress Ugyldig e-mail adress Du ér allerede tilmeldt beskedservice via e-mail, om dette produkt. Noget gik galt
Din e-mailadresse vil ikke blive brugt til andre formål.