Hundesnor

Når du går tur med din hund, er en god hundesnor ikke til at undvære. Hos Brekz kan du finde mange forskellige slags hundesnore, hvad angår størrelse, længde og type. Find ud af, hvilke muligheder vi kan tilbyde, og hvilken der passer bedst til dig og din vovse.
Læs mere ..
Hundesnor

Egnede hundesnore til alle hunde

Som hundeejer har du nok mindst én hundesnor liggende derhjemme. For at din hund kan få sin daglige motion, er en hundesnor et vigtigt tilbehør, som ikke er til at undvære. Det er ikke altid let at vælge den bedste hundesnor. Kigger du hos dyrehandlere eller på internettet, er mulighederne uendelige. Som ejer vil du naturligvis gerne vide, om det er en behagelig og tryg snor for din hund. Men det er også vigtigt for dig som hundeejer, at du har et valg hvad angår sikkerhed og komfort, bekvemmelighed, materiale samt holdbarhed.

Hvordan vælger du den bedste hundesnor?

Når du skal vælge hundesnor, er der utroligt mange valgmuligheder. For at finde ud af, hvilken snor der passer bedst til dig og din hund, kan du følge disse fem trin, for at træffe din beslutning. Dette vil hjælpe dig med at finde ud af præcis, hvilken snor der er bedst til jeres gåture.

  1. Vælg en egnet lukning/krog

    Hundeejere med en lille hund eller en hund med en mellemstor vægt og kropsbygning behøver ikke at bekymre sig særlig meget om hundesnorenes lukkesystem. Har du en stor, tung og stærk hund? Så giver det god mening at være ekstra opmærksom på låsen/krogen. Der er nemlig stor forskel på hvor meget vægt, en lås/krog kan klare. Det er logisk at en snor til en hvalp har en anden lukning end snoren til en Grand Danois. Har din hund en tendens til at trække/halse meget, når den er i snor? Så er det en god idé at vælge en robust lås/karabin krog. Til en lille hund eller hvalp bør låsen/kliksystemet derimod ikke være for tungt.

  2. Hvad vil du bruge snoren til?

    Er du på udkig efter en snor til de daglige korte gåture? Eller går du i timevis på stranden eller i skoven med din vovse? Tager du regelmæssigt din hund med dig på dine løbeture? Eller går du måske tur med to hunde på én gang? Hvor og hvad du vil bruge snoren til spiller en rolle for dit valg af snor. Tænk godt over dette på forhånd. Mange hundeejere har flere snore til deres forskellige aktiviteter med deres hund/hunde.

  3. Vælg den bedst egnede længde på hundesnoren

    En lang snor giver din hund stor bevægelsesfrihed. En kort snor giver dig selv generelt mere kontrol over din hund. Langs en cykelsti eller en trafikeret vej er det bedst at bruge en kortere snor. Med en kort snor er det nemmere for dig at holde styr på din hund, så I begge kan føle jer trygge. I en park giver en lang snor din hund mulighed for at bevæge sig frit og snuse rundt, hvor den har lyst.

  4. Et behageligt greb om snoren

    Materialet er en vigtig faktor, når du går tur og skal holde fast i snoren. Er grebet/håndtaget lavet af blødt materiale? Er det foret/forstærket og derfor ekstra slidstærkt? Vi har alle vores personlige præferencer for, hvad vi synes er mest behageligt i brug.

  5. Hvilket materiale?

    En hundesnor skal kunne klare lidt af hver, når man går tur. Hundesnore kommer trods alt udenfor i al slags vejr. Vær opmærksom på, at visse materialer kan blive slidt eller flosset. En nylonsnor behøver i princippet ingen vedligeholdelse sammenlignet med en hundesnor i læder.

En passende hundesnor til en afslappende gåtur med din hund kan du bestille billigt online hos Brekz. Se produktsortimentet og bestil de bedste hundesnore til de skarpeste priser. Let at bestille online og leveret hurtigt lige til døren.

Vores udvalg af hundesnore

Hundesnorene hos Brekz kan inddeles i flere grupper:

Standard hundesnor: En standard (almindelig) hundesnor er en snor på mellem 120 cm og 200 cm. Snoren har et håndtag/greb og en karabinkrog. De fleste ejere synes dette en praktisk snor, da den relativt korte snor giver god kontrol under gåturen. Denne almindelige snor kan købes i forskellige materialer som f.eks. læder eller slidfast nylon.

Lang nylon snor: Den lange (brede) hundesnor af nylon fås i fem og ti meter og giver din hund stor bevægelsesfrihed. Det giver hunden mulighed for at snuse rundt, som den har lyst. Snoren er også velegnet til hvalpetræning, f.eks. til at øve kommandoerne ’kom’ og ’bliv/vent’. Denne lange snor af robust nylon er praktisk og giver din hund mulighed for at løbe frit rundt, uden at du mister kontrollen over den.

Justerbar hundesnor/politisnor: Der findes hundesnore, der er justerbare, også kaldet politisnore. Dette giver dig mulighed for at klikke snoren fast i forskellige positioner med en karabinhage. Du kan holde snoren kort, længere eller endda have den hængende rundt om skulderen, så du har hænderne fri. Politisnore fås i forskellige materialer.

Dobbelt snor/koblingsline: En koblingssnor er en snor, der giver dig mulighed for at gå med flere hunde på én gang. Du kan klikke koblingslinen fast på karabinhagen til f.eks. en almindelig snor. På den måde har du kun én snor i hånden, og hundene vikler sig ikke ind i hinanden.

En slipline: er en hundesnor og et halsbånd kombineret. Ligesom en lasso trækker du løkken i linen rundt om hundens hoved. Løkken sidder løst omkring din hunds hals, men strammes, når hunden trækker/halser. Da dette ikke er rart for din hund, vil den som regel holde hurtigt op med at trække.

Bemærk! Hvis du bruger denne snor forkert, kan du beskadige din hunds halshvirvler og luftrør. Derfor må du aldrig hive hårdt i snoren!

Snore til sport: Løbeture med din hund er en sjov aktivitet for din hund og dig selv. Eller måske leder du efter en måde at gå med hunden på og samtidig have hænderne fri, f.eks. når du går med en barnevogn. I begge tilfælde kan et Løbebælte eller denne H5D Skuldersnor være en hjælp. Disse muligheder giver dig mulighed for at have hænderne fri, mens du går med hunden.

Øvrige: Vi kan også foreslå den ultra korte snor samt en Roll-Up snor. Du kan bruge en ultra korte snor i læder (et slags håndtag) til at holde hunden meget tæt på dig. F.eks. hvis der sker noget i nærheden, som din hund reagerer alt for kraftigt på. Petstages Roll-up snoren er en lang line, der ruller sig selv op. Du fastgør linen til jorden, så hunden kan bevæge sig frit omkring, uden at du hele tiden skal holde øje med den. Da linen ruller sig selv ud og ind, bliver hunden ikke viklet ind i den.

Ønsker du at bestille en anden slags hundesnor?

Ud over hundesnorene på denne side sælger vi også Flexi hundesnore. Denne praktiske rullesnor giver din hund stor bevægelsesfrihed og den er behagelig i brug for dig selv. Denne hundesnor forhindrer også, at du eller din firbenede ven kan vikle sig ind i snoren, da den ikke hænger løst ned på jorden. For passende tilbehør og andre produkter er du velkommen til at kigge på alt vores Tilbehør til hunde.

Retur

Hold mig opdateret

Du vil modtage én e-mail, når dette produkt er kommet på lager igen.

E-mail
Ugyldig e-mail adress Ugyldig e-mail adress Du ér allerede tilmeldt beskedservice via e-mail, om dette produkt. Noget gik galt
Din e-mailadresse vil ikke blive brugt til andre formål.